MIDDELHAVSHORISONTEN

NYHEDER

LINK

 

VÆRDIGRUNDLAG
PROJEKTER
BONDE+LJUNGAR

Arkitekter MAA

Præstebuen 6

DK-5592 Ejby
+45 35 37 17 08
mail@bonde-ljungar.dk
www.bonde-ljungar.dk

 

”… Etruskersamlingen stråler i Middelhavshorisontens supermoderne glasmontrer under smukke hvide hvælv…”

Martin Keiding, Chefredaktør Arkitektur DK 6 06

 

 

” Et eksempel til efterfølgelse"

Mike Rømer, Arkitektur DK 6 06

 

 

"...Præsentationen af objekterne i Middelhavshorisonten er særdeles flot. I store glasmontrer, der opdeler de udstrakte lokaler med krydshvævl fremstår tingene i et fremragende kunstlys, nobiliterende og i en afstand fra bagvæggen, der får dem til at svæve en anelse på de tynde glashylder. Den plastiske lyssætning svøber sig om objekterne og får dem til at byde sig til for den besøgende, de virker fraperende, under hvad der forbigående kan virke som en suspension af tyngdekraften. Et forhold der ophører, når man efter således at være blevet ramt og tiltrukket, tager enkelttingene i øjesyn. Mængden af genstande i montrerne er fint afvejet og tingene godt kombineret ud fra æstetiske kriterier. Hver ting får lov til at tale ud. De transparente og gennemskinnelige montrer bevirker også, at man, selv om vi befinder os i underetagen, oplever situationen som let og luftig. Kontrasten til de svære granitpiller som bærer loftet og danner en passage ud mod facaden er dramatisk. Det er rigtigt tænkt af arkitekterne Bonde og Ljungar at flytte det gennemgående gangareal fra midten af lokalerne, som tidligere, til strækket langs med ydermuren.

Bonde og Ljungar har endvidere modificeret det kælderagtige ved de højtsiddende vinduer gennem at sætte stålgardiner for vinduerne. Disse slører udblikket men tager alligevel sollyset ind, der er ’hul igennem’.

Halogenlyset i montrerne er tæt på dagslys ved middelhavet, de små ting får stoflighed, og deres farver eksponeres, samtidig bevares i alle objekterne et spil af lys og skygge.

Ved montrernes udformning er alt overflødigt fjernet, der er ingen trærammer. Stålrammen, som bærer glasset, er skjult. De lukkede dele omkring de elektriske installationer er holdt i mat glas, ligesom bagvæggen. Ikke desto mindre fornemmer man, når der står nogen på den anden side. De små flade beslag er i en legering af kobber og messing. Hvilket er at foretrække for de ’grisetryner’ i stål man ofte ser, og som alt andet lige er mere ’teknoidt’ kolde…

 

… Bevægelsen gennem Glyptoteket er med omlægningen måske ikke blevet mere indlysende, men mere interessant og absolut begribelig, dertil af en betragtelig variation. Man oplever ikke længere afsnit som kælderlignende eller sekundære, og tingene fremstår, ikke mindst i Middelhavshorisonten, med en hidtil uset, forjættende skønhed.”

 

Uddrag af anmeldelse i Arkitektur DK 6 06, skrevet af Carsten Thau, filosof og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole.